Ranunkler er vidunderlige blomster der hører foråret til. De trives bedst ved de kølige forårs temperaturer. Derfor er det ikke ligemeget hvornår man sætter sine knolde i jorden for at få mest mulig glæde af blomsterne. Planterne skal helst nå at vokse sig stor og flotte og producerer blomster inden vi rammer sommermånederne og dagstemperaturen kommer over 23-25 C Ved disse temperaturer bliver det for varmt for ranunklerne og de vil stoppe med at producerer flere blomster og de små knolde nede i jorden vil gå i dvale.
Så hvornår dyrker man ranunkler? Jeg selv foretrækker at starte mine ranunkelknolde op i efteråret, samt januar og februar måned. På denne måde vil jeg normalt have de første blomster fra ca midt maj og frem ved dyrkning i Lowtunnel og på friland.
Alt afhængigt af om foråret er køligt eller meget varmt (som det desværre har været i år). Vil ranunkler dyrket i flere hold, sprede blomstringen ud over flere uger og man vil få længere glæde af de vidunderlige ranunkler.



Slut juni vil de for det meste være mod slutningen af deres blomstringsperiode. Her begynder planterne at visne ned og der vil ikke komme flere blomster for denne gang. Man bestemmer selvfølgelig helt selv om man vil dyrke ranunkler i flere hold. Det giver lidt mere arbejde, især hvis man vælger at sætte et hold i efteråret da disse knolde kræver lidt ekstra beskyttelse mod frost og væde. Er man helt ny udi ranunkler vil jeg anbefale at man forspire sine knolde i januar eller februar. Det kræver ikke helt så meget og når man så har fået lidt mere mod på det kan man kaste sig ud i efterårsdyrkning.